Nurture Nordic
Oplev kunsten at leve mindfult gennem autentiske nordiske wellness-praksisser, bæredygtige produkter og holistiske livsstilsløsninger.
Velkommen til Nurture Nordic
Jeg er læge med særlig interesse for, hvordan kost og livsstil påvirker kvinders sundhed og fertilitet.
Hos Nurture Nordic hjælper jeg kvinder og par, der ønsker en mere individuel og fagligt funderet tilgang – uanset om det handler om fertilitet, graviditet eller generel kvindesundhed.
Min tilgang bygger på basal biologisk viden, solid forskning og klinisk erfaring – kombineret med en forståelse for, at kvinders kroppe ikke er ens, og at løsninger derfor heller ikke bør være det.
Jeg arbejder ikke med standardkostråd eller hurtige løsninger. I stedet tager jeg udgangspunkt i din situation og hjælper dig med at forstå, hvad der konkret kan støtte din hormonelle balance, dit helbred og – hvis relevant – din fertilitet.
Forandringer skal være realistiske og give mening i din hverdag. Det er dér, de har effekt.
Kroppen har en stor evne til at regulere og tilpasse sig – men kun hvis betingelserne er til stede. Min rolle er at hjælpe dig med at identificere, hvad der kan stå i vejen, og hvad der kan understøtte kroppens egne processer.
Kost spiller en central rolle for hormonel regulering, cyklus og fertilitet, men hvad den enkelte har behov for kan være meget individuelt.
Jeg arbejder ikke ud fra faste kostmodeller, men tager udgangspunkt i din biologi, din livssituation og dine eventuelle symptomer. Målet er at give dig konkrete og realistiske anbefalinger, som kan understøtte dit helbred over tid.
Søvn, stress, bevægelse og mental belastning spiller tæt sammen med det fysiske helbred. Fokus er ikke perfektion, men en livsstil, der er bæredygtig og realistisk for dig over tid.
Jeg ser hele dig
Symptomer opstår sjældent isoleret. Jeg arbejder med at forstå, hvad de er et udtryk for, og hvordan forskellige faktorer i kroppen hænger sammen.
Individuelt tilpasset
Alle mine forløb tager udgangspunkt i din konkrete situation, dine symptomer og din hverdag. Jeg bruger ikke en standard model, men tilpasser mine anbefalinger til dig.
Evidens og erfaring
Jeg baserer mine anbefalinger på forskning, klinisk erfaring og viden om kvinders biologi.
Mine ydelser
Fertilitet
Til dig, der ønsker at blive gravid og gerne vil give din krop de bedste forudsætninger. Forløbet tager udgangspunkt i din cyklus, dit helbred og din livsstil og samler det hele i en klar og personlig plan.
Sund Kvinde
Til dig, der lever med gynækologiske gener eller en kronisk sygdom og ønsker hjælp til på egen hånd at håndtere og forbedre dine symptomer.
Fertilitet Krop & Sind
Til dig, der ønsker at blive gravid og samtidig mærker, at stress, tankemylder eller tidligere erfaringer fylder. Forløbet kombinerer fertilitetsfaglig viden med støtte til det mentale og følelsesmæssige.
Gravid
Et forløb for gravide, der ønsker professionel vejledning i kost og livsstil under graviditeten. Med fokus på både mors trivsel og barnets sunde udvikling.
Book en gratis telefonsamtale
Er du i tvivl om, hvorvidt et forløb hos mig er noget for dig, eller har du spørgsmål inden du booker, så kan du booke en gratis opklarende telefonsamtale ved at skrive til mig på info@nurturenordic.dk
Forløb jeg løbende vil åbne op for
Vil du være den første til at få besked, når jeg åbner op for et af disse forløb, kan du sende mig en mail på info@nurturenordic.dk
Barsel
For nybagte mødre, der ønsker ernæringsvejledning for at understøtte kroppens naturlige helingsproces efter fødslen og sikre optimal ernæring for både mor og barn.
Om mig
Mit navn er Asli og jeg er læge, Ph.d.-studerende, aspirerende gynækolog/fødselslæge og ernæringsvejleder med speciale i fertilitet, men frem for alt er jeg kæreste og mor til to vidunderlige børn.
Min personlige sundhedsrejse, inspireret af mine børn, har ført mig dybt ind i forebyggende sundhed og ernæring. Denne passion driver mig nu til at hjælpe andre kvinder og par – hvad enten det er med et ønske om at optimere livsstil, tackle fertilitetsproblemer, leve sundere, navigere graviditet og tiden efter fødslen, eller sikre den bedste ernæring for jeres børn.
Læge
Ph.d. studerende
Ernæringsvejleder
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de spørgsmål, jeg oftest møder fra klienter
Hvordan foregår et forløb hos dig?
Et forløb hos mig starter altid med, at du besvarer en række spørgsmål om dig og dit helbred, og udfylder en 3-dages kostdagbog. Dette bruger vi som udgangspunkt for vores første samtale på 1,5 time, hvor vi ligger en plan tilpasset dig, dine ønsker og dine helbredsudfordringer. Herefter aftales 2 opfølgende samtaler, hvor vi følger op og laver evt. justeringer i din plan. Undervejs har du fri mulighed for at få digital skriftlig sparring.
Kan man komme i forløb hos dig, selvom man er i fertilitetsbehandling?
Ja, det kan man. Min rådgivning kan bruges som et supplement til allerede igangsat fertilitetsbehandling, for at sikre de bedst mulige udfald af behandlingen.
Hvad hvis det er min mand, der har nedsat sædkvalitet - kan vi så komme i forløb hos dig?
Ja, det kan I. At blive gravid er et fælles projekt, der kræver noget fra begge parter. Så selvom jeg i mine forløb tager udgangspunkt i kvinden, anbefaler jeg, at man deltager som par. Til samtalen har jeg en dialog med jer begge og vi gennemgår vigtige faktorer, der kan have indflydelse på mandens sædkvalitet. Jeg kommer også med anbefalinger til jer begge. Nogle foretrækker dog af forskellige årsager at komme i forløb alene, uden evt. partner, og det er helt op til dig/jer.
Kan jeg købe en test af dig, uden at være i forløb?
Nej, jeg tilbyder ikke tests som enkeltstående ydelser. Testresultaterne giver kun mening, når de fortolkes i sammenhæng med det hele menneske, de kommer fra – dine symptomer, livsstil, kost, hormoner, søvn, stressniveau og meget mere. For at kunne give dig en korrekt analyse af testen og brugbare anbefalinger for hvad du stiller op med resultaterne, skal jeg kende baggrunden for dine ubalancer og forstå, hvad der ligger bag tallene.
Udskriver du medicin? Bestiller du almindelige blodprøver?
Jeg fungerer ikke som erstatning for din egen læge. Jeg udskriver derfor kun undtagelsesvist medicin og bestiller ikke almindelige blodprøver.
Hvis jeg på baggrund af din historik, tidligere blodprøver eller testresultater vurderer, at der er behov for yderligere udredning, skriver jeg til din egen læge med en faglig begrundet anbefaling – fx om blodprøver, opfølgning eller henvisning til sygehus.
Et tæt og respektfuldt samarbejde med din egen læge er en vigtig del af mit arbejde og sikrer, at dit forløb hænger sammen – også på længere sigt.
Hvor lang tid tager det at se resultater?
Det varierer meget fra person til person og afhænger af dit udgangspunkt og dine mål. I mit Fertilitetsforløb anbefaler jeg, at man følger programmet i mindst 3 måneder, før man forventer resultater, men mange oplever forbedringer undervejs, og mange bliver gravide inden forløbet er afsluttet eller umiddelbart herefter.
Hvad hvis der dukker noget nyt op i min situation, som jeg ønsker at drøfte med dig efter mit forløb er afsluttet?
Har du været i forløb hos mig indenfor det sidste år, kan du tilkøbe en ekstra konsultation på 30 minutter.
Følg med på Instagram
@nurturenordic – Her deler jeg daglig inspiration, tip og viden om sundhed, fertilitet og ernæring
